Messe bragte julestemning til Thyholm
Årets julemesse i Midtpunktet i Hvidbjerg var traditionen tro godt besøgt.
- Julemessen i Hvidbjerg er altid præget af en god og hyggelig atmosfære, og det var bestemt også tilfældet i år.
Vi er godt tilfredse med weekendens forløb, siger Kristina Holm fra Salon Woman, der er formand for Thyholm Handel.
Julemessens overskud går til Thyholm Handel, der bruger en del af pengene på at arrangere aktiviteter under sommerens Open By Night i Hvidbjerg.